Eventsupport tilbyder sejlads og teambuilding i dragebåde.
En dragebåd er en kæmpe kano. Vores dragebåde er kopier af kinesiske krigskanoer og de er 14 meter lange. Bådene er udsmykket med dragehoved, dragehale, vimpel og en stor krigstromme. Bådene padles af op til 20 roere, en styrmand holder kursen, mens en trommeslager slår takten højt hævet over bådens knoklende roere.
Dragebådsroningen har i mange år været særdeles populær i Østen, hvor Dragebådsroning er en kinesisk nationalsport. Traditionen opstod til minde om en kinesisk digter, Qu Yuan, der styrtede sig i floden Mi-Lo og lod sig drukne i protest mod den omsiggribende korruption, der var i Kina på den tid. Blandt hans tro tilhængere i kampen mod korruptionen var lokale fiskere, som bestyrtede skyndte sig i bådene for at redde ham. Under roningen kastede de poser med ris til de sultne fisk, for at holde dem fra Qu Yuan. De slog også på trommer for at skræmme fisk og drager væk, der kunne angribe den druknende digter. Det lykkedes dog ikke fiskerne at redde ham - men de glemte ham aldrig.
Vi råder over 2 flotte dragebåde, der kan sættes i vandet - så godt som overalt i Danmark. Dragebådssejlads tilbydes i samarbejde med Ralf Tilsted Søndergaard.
Kontakt Eventsupport for uforpligtende tilbud på et dragebådsarrangement overalt i Danmark.
Kontaktadresse:
Eventsupport Smøgen 5 DK-8680 Ry Tlf. +45 86893700