Vildmarkswellness med fodbad i naturen
Prøv vildmarkswellness til jeres næste firmaevent

Trænger I til forkælelse i naturen, anbefaler vi en omgang VildmarksWellness. Vi opstiller en camp i naturen nær jer – og tilbyder ren velvære.

Medarbejderforkælelse i særklasse!

Vel ankommet til vores camp er det blevet tid til forkælelse. Nyd det eksklusive lejrliv i og omkring de opstillede telte. Her er mulighed for wellness og retreat. De friske hopper i den opstillede hottub eller saunateltet, mens de mere forsigtige nøjes med forfriskende fodbade og nakke/skulder-massage af professionelle massører. De, der har lyst kan også vælge at deltage i en afstressende yoga-session. Fra vores rustikker køkken, serveres velsmagende og friskpresset grønsagsjuice. Der serveres naturligvis også kaffe, the og kølige drikkevarer i form af hvidvin, øl og vand.

Værd at vide

Denne aktivitet leveres overalt i landet. Vi kommer med ALT, der skal bruges – selv vand og brænde har vi med.

Der er tale om en special-event, der ændrer karakter fra kunde til kunde. Vi sammensætter et godt mix af passende wellnessoplevelser: vildmarksbade, sauna, massager, fodbade, aromaterapier, svedhytter, forplejning, bålmad osv.

Det hele starter med en snak om jeres ønsker. Bare sig til !