Hos Eventsupport er vi specialister i at udvikle og tilrettelægge teambuilding aktivitet. Vi deler gerne af vores knowhow, så derfor har du her ti tips til teambuilding og firmaevents.
Teambuilding aktiviteter kan i bedste fald øge jobtilfredshed, højne arbejdsmoral, styrke fællesskabsfølelser og hæve bundlinjer. De kan også, hvis de er utilstrækkeligt forberedt eller afvikles forkert gøre absolut ingenting.
Vi vil gerne hjælpe dig med at lave succesfulde team-aktiviteter. Som teambuildinginstruktør og facilitator har du et stort ansvar for gennemførelsen af aktiviteterne, men det er i sidste ende op til deltagerne selv at få det bedste ud af de udfordringer, du stiller dem. Med nogle få tricks, kan du hjælpe dem på vej og sikre en tilfredsstillende og succesfuld afvikling.
Derfor får du her 10 af vores bedste tips til gode teambuilding aktiviteter
1. Skab de bedste rammer
2. Skab sammenhænge
3. Husk humoren
4. God instruktion er altafgørende
5. Tematiser dine teamaktiviteter
6. Giv dig tid
7. Få alle med
8. Formålet forpligter
9. Evaluering
10. Husk en plan B
Skab de bedste rammer
Rammerne er meget vigtige, når man vælger at lave teamaktiviteter. Sørg for, at der er god plads til alle deltagere, dette gælder både fysisk og mentalt. Det er vigtigt, at du får alle med, og ingen øvelser må være for fysisk krævende for deltagerne. Skulle der være deltagere, som ikke kan deltage i en enkelt øvelse p.g.a. særlige omstændigheder, er det vigtigt, at du har god dialog med disse deltagere og er opmærksom på, at de under ingen omstændigheder føler sig sat uden for gruppen.
Fysisk skal der være god plads til udfoldelse og god afstand til de andre grupper, hvis deltagerne deles op. Hvis du vælger at lave forskellige øvelser, hvor holdene skal cirkulere, er det også værd at overveje, om holdene skal være så langt fra hinanden, så de ikke kan se, hvad de andre hold har gang i. Det gør det lidt sjovere, når man selv skal i gang med en øvelse, at man ikke har set andre udføre den.
Hvis du laver indendørs team-aktiviteter, er det også vigtigt at tænke over lydniveauet. Det er måske ikke så smart at lave teamaktiviteter i et lokale ved siden af bogholderiet, hvor bogholderne har brug for arbejdsro. Det kan godt virke demotiverende og forstyrrende, hvis deltagerne på den anden side af døren larmer og griner, når man selv er i gang med momsregnskabet. Lydniveauet stiger jo flere deltagere, der er til stede, og selv i en sportshal kan lyden blive for høj, hvis 100 deltagere råber og griner.
Mentalt rum er også vigtigt. Sørg for allerede fra start at beskrive ”spillereglerne”. Sæt ord på, at det er i orden at sige fra, hvis man føler, at ens grænser bliver overtrådt. God teambuilding rykker ved grænserne, men det er op til den enkelte at mærke efter, hvis udfordringerne bliver for store.
Det vil ofte være en god ide at flytte arrangementet ud af de daglige rammer, da det kan være svært at undgå forstyrrelser, hvis det foregår på arbejdspladsen. Man behøver ikke nødvendigvis at booke konferencelokaler eller lign. (om end, det sagtens kan være hensigtsmæssigt i visse situationer). Nogle gange kan det være en god ide, blot at kigge sig om i nærmiljøet. Til udendørs teambuilding kan man f.eks. finde en nærliggende park, strand eller fodboldbane. Tag en snak med dit lokale turistbureau, der findes ofte små perler rundt omkring i landet, som sagtens kan danne rammen om et godt team-arrangement. Husk i den sammenhæng altid at indhente nødvendige tilladelser til arrangementet hos kommunen eller den private lodsejer.
Til indendørs arrangementer kan man også tænke lidt utraditionelt. En sportshal, en bunker, et museum, et slot, en svømmehal er blot nogle af de steder, hvor vi har lavet team-arrangementer.
Skab sammenhænge
Det sker ofte, at deltagerne efter en teambuilding dag vender tilbage på jobbet med fornemmelsen af, at det har været sjovt, men uden at kunne se referencerne til dagligdagen.
Som facilitator har du muligheden for at drage paralleller til det daglige job-liv og de udfordringer, der findes her. Det er en god ide efter hver øvelse lige at standse op og tage snakken om, hvad deltagerne kommer til at tænke på, hvis de lige skal reflektere over øvelsen/processen i øvelsen. Du behøver ikke forberede en masse spørgsmål, men kan sagtens tage udgangspunkt i de umiddelbare reaktioner, der kommer fra deltagerne.
Eksempel: Under en lidt kompleks øvelse oplevede jeg en gang, at en af deltagerne, en meget forsigtig, ung kvinde, nærmest stod og hviskede et forslag på løsningen til øvelsen. Hun blev ikke hørt af de andre mere højtråbende deltagere, hvilket resulterede i, at holdet brugte over et kvarter på at udforske en forkert løsning. Da det viste sig, at denne løsning ikke virkede, og deltagerne stod lidt opgivende, foreslog kvinden igen sin løsning, og de andre var straks med på ideen. Efterfølgende evaluerede vi på øvelsen, og jeg spurgte hende, om hun også oplevede noget lignende i dagligdagen. Det gjorde hun, og vi fik en god snak om, hvad hun kunne gøre for at komme mere frem på banen f.eks. når der blev holdt møder i afdelingen, og hvad de andre kunne gøre for at give plads til alle.
Du har naturligvis gjort dig nogle tanker, da du valgte de enkelte øvelser ud, og disse tanker kan du vælge at dele med deltagerne som optakt til en evaluering. Du kan dog også vælge at lade deltagernes oplevelser være toneangivende i evalueringen. Dette giver som oftest de bedste resultater, da alle bliver hørt. Resultatet vil være et mere nuanceret billede af arrangementet.
Sammenhængen må meget gerne vare helt fra introduktionen til arrangementet og gerne til efter arrangementet er slut. Som facilitator kan du forholdsvist nemt forlænge en teambuilding aktivitet ved inden for et par uger at sende en opsummering på aktiviteterne. Dette kan være et indlæg på intra, en mail til alle deltagere, en checkliste med gode råd fra dagen, en billedcollage eller lign. Det vigtigste er, at deltagerne får associationer til en god aktivitet og lidt at tænke over.
Husk humoren
Som teambuildinginstruktør og facilitator har du et stort ansvar for at sørge for en god stemning. Gør dig nogle tanker, allerede inden deltagerne ankommer, om hvordan du kan løsne op for de gode energier.
Det er vigtigt at deltagerne hurtigt finder ud af, at det er en anden dagsorden end den sædvanlige, der her kommer i spil. Det er en god ide at starte et teamforløb med et par icebreaker øvelser, som får deltagerne til at grine lidt af sig selv og hinanden.
Hvis deltagerne ikke kender hinanden i forvejen, kan du med fordel lave et par icebreakere, hvor de kommer rundt og taler med et par af de andre deltagere. Det skaber tryghed og giver større lyst til at kaste sig ind i de efterfølgende øvelser.
Undervejs i aktiviteterne er det også vigtigt, at du som facilitator sørger for at smile og tale positivt. Hvis du f.eks. oplever, at nogle af deltagerne forsøger at snyde (tro mig, det sker ofte ), kan du vælge at skælde ud og holde på dit, eller du kan vælge, at smile og irettesætte på en humoristisk måde: ”Nå, jeg må hellere lige forklare jer reglerne en gang til – eller har I mon styr på dem?” ”Som hård og uretfærdig dommer, trækker jeg næste gang 100 point fra” Vær positiv og anerkendende i din tilgang til alle deltagere også til dem, der har meget brug for at finde smuthuller i reglerne.
Det er naturligvis ikke nødvendigt, at du er et større stand-up talent, men forsøg at være så meget dig selv som muligt og tag gerne udgangspunkt i dit eget liv på en humoristisk måde, når du introducerer og faciliterer.
God instruktion er altafgørende
Når du instruerer, er det vigtigt, at du fremstår sikker og tydelig.
Hvis du er uklar i din instruktion, vil deltagerne opfatte det som om, du ikke helt har styr på tingene, og de vil så typisk blive utrygge ved både dig og øvelsen. Dette kan i værste fald ødelægge formålet med øvelsen, da fokus bliver taget fra processen.
Den optimale instruktion opnås ved godt forarbejde. Det er klart, at velkendte øvelser er lettest at instruere, men det er en god idé ind i mellem at prøve nye øvelser, så du også udfordrer dig selv. Hvis du vælger en ikke afprøvet øvelse, er der nogle tricks, du kan bruge til at gøre dig klar til instruktion:
- Læs instruktionen grundigt igennem og sørg for, at du forstår det hele
- Afprøv evt. øvelsen på din familie eller andre, der ikke skal være med ved selve arrangementet
- Hvis du ikke har mulighed for at afprøve på andre, kan du visualisere øvelsen: Forestil dig flowet i øvelsen og se den for dig, så du får en ide om pladsbehov, rekvisitter og lign.
- Sørg for at instruere, så dit/dine fokuspunkter bliver fremhævet.
En del øvelser kan bruges i forskellige sammenhænge, og du kan altid justere dem til dit behov.
Ligegyldig, om det drejer sig om en øvelse, som du kender godt, eller du har kastet dig ud i nye øvelser, er det vigtigt, at du sørger for at tage dig god tid til instruktion og sørger for, at deltagerne alle har forstået opgaven.
Tematiser dine teamaktiviteter
Hvis du skal lave et længerevarende arrangement (læs: mere end et par timer), er der god mulighed for at lave tematiserede teamaktiviteter. Et tema kan være med at til at løfte dit arrangement, skabe en rød tråd og generelt gøre aktiviteterne sjovere.
Der findes et hav af temaer, og ofte hjælper temaet til at generere ideer og sammenhænge, når det er blevet fastsat.
Eksempel:
Et stort firma skal holde det årlige sommerarrangement med en blanding af teambuilding og fest. Temaet bliver Robin Hood, og deltagerne opfordres til at klæde sig ud efter temaet, velvidende at det nok er de færreste, der vil tage udfordringen op.
Invitationen hænges op i kantinen som en ”wanted”-plakat hængt op med en pil. Deltagernes forventninger højnes fra starten, når man også gør noget særligt ud af invitationen.
Ved ankomsten i skoven, hvor arrangementet afholdes får alle udleveret en Robin Hood hat og instruktørerne er klædt ud efter temaet. De få deltagere, som har lavet udklædning falder naturligt ind og ingen føler sig utilpasse.
Teambuilding øvelserne instrueres ud fra temaet. Gå på line, da I skal forcere en flod i Sherwood skoven – 3 holds tovtrækning mellem Robin Hoods lystige svende – Tag et hold billede, hvor I laver en opstilling fra en Robin Hood film – Bueskydningskonkurrence osv osv.
Efter udfordringerne i skoven bevæger deltagerne sig til et opstillet telt, hvor musikere spiller middelaldermusik, bordet er dækket med trætallerkener og trækrus til alle. Den helstegte pattegris glinser på grillen og personalet er klædt ud i passende gevandter.
Dette er blot et eksempel – Tænk gerne ud af boksen, når du skal finde et tema og oplev, hvordan temaet vokser, når du arbejder med det. Brug gerne google, pinterest osv til inspiration.
Andre temaer kunne være: Sanserne, en farve, profiltyper, et land, et årstal, samarbejde, agenter, superhelte, mordmysterier osv.
Giv dig tid
Det er naturligvis meget vigtigt med både mål og proces, når man skal lave team-aktiviteter. Det er dog også meget vigtigt, at du har fokus på tidsplanen, når du planlægger arrangementet.
Hvis tiden løber fra arrangementet og den sidste del derfor bliver hastet igennem, vil deltagerne ikke få det tiltænkte udbytte og deres indtryk af det samlede udbytte vil blive farvet af den forjagede oplevelse, de får til sidst. Omvendt kan en halv times ”spildtid” være dræbende for et arrangement.
Den professionelle facilitator har styr på tiden og sørger f.eks. for at have en eller to ekstra øvelser med, som kan trækkes op af hatten, hvis det bliver nødvendigt.
Når du beregner tidsplanen på et arrangement, skal du huske at indregne både pauser og tiden, hvor deltagerne f.eks. bevæger sig mellem poster/øvelser. Jo flere deltagere, jo længere tid tager det at bevæge sig fra A til B.
Hvis du ikke har så meget erfaring omkring facilitering af team-aktiveter vil du nok i starten hænge meget i tidsplanen, men efterhånden som du bliver mere erfaren, vil du have mulighed for at lade specielt procesøvelser tage den tid, som passer til den enkelte gruppe af deltagere.
Få alle med
Deltagerne, som skal være med i dine team-aktiviteter kommer med meget forskellige forudsætninger for at være med. Dette gælder både, hvis det er en gruppe, som ikke kender hinanden før, men også for en gruppe, som arbejder tæt sammen i det daglige.
Vi har allerede været inde på ”snyderen”, som findes i de fleste grupper. ”Snyderen” snyder måske ikke bevidst, men sætter måske bare spørgsmål ved reglerne for at finde smuthuller, som kan udnyttes. Dette kan være med til at skabe energi i en gruppe, og om end du aldrig må lade ”snyderen” sætte dagsordenen, kan han være med til at få gang i gruppen og få smil på læben. I forhold til ”snyderen” er det vigtigt, at du præsenterer opgaven korrekt og præcist.
Værre ser det ud med ”den modvillige”, som i bund og grund ikke har lyst til at være med. ”Den modvillige” har ikke lyst til at tabe ansigt. Han har brug for at bevare sit image. Derfor vil han ofte bruge meget tid på at udstråle modvilje og fortælle, hvor latterligt han synes, arrangementet er. Den bedste måde at tackle ”den modvillige” på, er at give ham lidt ekstra opmærksomhed og give ham tryghed. Find gerne en fælles reference og allerbedst, få ham til at grine, så vil du opleve, at ”den modvillige” ofte kaster sig ud i øvelserne med ekstra ildhu.
”Betragteren” er en helt anden type. For at få ”betragteren” på banen kan det være nødvendigt, at du som instruktør af en øvelse lige giver ”betragteren” et lille skub, når hun står på sidelinjen og nærmest hvisker et løsningsforslag, som for øvrigt ofte er et ret godt løsningsforslag.
”Betragteren” har godt af at få ros for sin indsats, hvis hun har bidraget positivt til løsningen af en opgave. Hvis du f.eks. laver en hurtig evaluering af en øvelse, hvor alle skal fortælle, hvad der gik godt, og ”betragteren” får ros ved denne evaluering, vil du opleve, hvordan hun blomstrer i den næste øvelse og er meget mere en del af teamet.
”Tromleren” finder man ofte en del af, når man laver team-aktiviteter for ledere. ”Tromleren” kan være meget dominerende og lytter sjældent til de andre. ”Tromleren” er flittig, effektiv og optaget af at nå ”målet”. Det er sjældent ”tromleren”, der beder om at få gentaget en instruktion.
Hun har hørt og forstået beskeden og så er det jo blot et spørgsmål om at komme i gang med opgaven hurtigst muligt. Hvis du har mange ”tromlere” i en gruppe, kan det være en fordel at lægge en planlægningsfase ind i øvelserne, så gruppen simpelthen ikke må gå i gang, inden de har planlagt, hvordan de vil gribe opgaven an.
Den sidste type deltager er ”Hyggeren”, som egentlig lige så gerne vil sidde ned og snakke lidt med de andre. ”Hyggeren” engagerer sig sjældent ret meget i de enkelte øvelser. For ”hyggeren” er det vigtigt, at alle har det godt. Det er mere den gode stemning, der er på dagsordenen end selve aktiviteterne. ”Hyggeren” er typisk ham der kommer dryssende til sidst, når gruppen skal flyttes til en ny aktivitet.
For at få skubbet ”hyggeren” i gang, kan det være en ide, at indvie ham i formålet med en øvelse. Både det at høre, at øvelsen betyder noget for dig og gruppen samt fornemmelsen af, at han kan gøre en forskel ved at deltage, er oftest en god motivationsfaktor for ”hyggeren”.
Vores egen teambuildingaktivitet ProfilLøbet er et godt eksempel på teambuilding designet til at imødekomme alle person- og teamprofiler.
Formålet forpligter
Hvad enten du arbejder som konsulent for andre virksomheder/institutioner eller arbejder med en gruppe inden for din egen arbejdsplads, er det vigtigt hele tiden at have formålet for øje.
Hvis fokusområdet for teambuilding aktiviteterne er bedre kommunikation, skal du sørge for at lave nogle gode kommunikationsøvelser, men du skal også kigge på den kommunikation, der foregår mellem øvelserne.
Lige netop kommunikationen kan sagtens være et del-formål, da team-aktiviteter altid forudsætter kommunikation på den ene eller den anden måde.
Formålet kan også sagtens være, at gruppen ”blot” skal have en sjov dag. Det er der absolut intet i vejen med. Team-aktiviteter, hvor deltagerne ser hinanden i nye roller og får grinet sammen, er ofte nok til at skabe nye sammenhænge i gruppen, og dette kan få mange gode følger.
Det er vigtigt, at du gør dig klart, hvad du ønsker deltagerne skal få med hjem efter dit arrangement. Sørg for at implementere dette mål i alle aktiviteterne, da du herved sikrer dig, at alle på et eller andet tidspunkt i forløbet får en fornemmelse af, hvad den overordnede mening er med arrangementet.
Som facilitator har du en forpligtelse til at gøre dig umage både under forberedelsen, afviklingen og evalueringen af dit arrangement. Sørg gerne for at indfri deltagernes forventninger plus lidt mere. Dette er en af vejene til et succesfuldt arrangement.
Evaluering
Husk at samle op. Evaluering er afgørende af flere årsager. Anerkendende evalueringsøvelser, hvor deltagerne får mulighed for at reflektere over processen i øvelserne, gruppens – og deres egen indsats i forløbet samt muligheden for at drage paralleller til hverdagen.
Husker du eksemplet med den unge kvinde, der ikke var vant til at blive hørt. Mon ikke hun fik lidt lettere ved at lufte sine synspunkter i dagligdagen, efter at der blev sat fokus på hendes evner og hun oplevede at blive anerkendt?
Som facilitator skal du have fokus på, at evalueringen ikke kommer ud i negative diskussioner og bebrejdelser (Du skulle have holdt rebet strammere, så havde vi vundet).
Evaluering behøver ikke tage så lang tid, men du skal sørge for at have fokus på denne del også. En tommelfinger regel kan f.eks. være, at dine evalueringsøvelser skal have lige så meget plads som icebreakerøvelserne. Det sker selvfølgelig også, at man nogle gange ”blot” er af sted for at have det sjovt (f.eks. hvis man laver et arrangement med påhæng), og så er det klart, at evalueringen ikke behøver fylde så meget.
Husk en plan B
Nogle gange går det ikke helt efter planen. Det er her den professionelle facilitator har mulighed for at vise sine styrker.
Hvis det bliver regnvejr, og planen er et udendørsarrangement, kan plan B f.eks. være en aftale med den lokale skole om at låne en gymnastiksal. Det kan også være et stort telt.
Det vigtigste er, at du gør dig nogleovervejelser om, hvad du gør i tilfælde af regn og lignende. Det kan være nødvendigt, at have et par alternative øvelser klar, da alle udendørsøvelser naturligvis ikke egner sig til at blive afviklede indendørs.
Der kan også blive brug for en plan B, hvis der pludselig er et andet antal deltagere end først antaget. Hvis du står med 16 deltagere og din øvelse forudsætter 20 personer, er det en stor fordel, at du på forhånd har tænkt over, hvad du så gør.
Skal du blot ændre lidt på præmisserne, eller skal der andre øvelser på banen.
Ha´ også gerne et par ekstra øvelser med, som kan benyttes, hvis en øvelse ikke fungerer optimalt, eller hvis du pludselig må lave om på tidsplanen.
Artiklen er skrevet af Gitte Røn Dalsgaard og Peter Schødt Dalsgaard. Eventsupport / PD Entertainmenter er indehaver af alle rettigheder, som er indeholdt i dette materiale. Alle rettigheder til denne artikel tilhører Eventsupport / PD Entertainmenter og må ikke videresælges eller overdrages til 3. part. Det vil sige, at du må lade dig inspirere af artiklen på alle tænkelige måder, men aldrig kopiere, reproducere eller videresælge/overdrage materialet på nogen måde, der strider mod dansk lov om ophavsret.